En ejendom oprindeligt bygget til bolig for officere ved Slagelse Kasserne. Lejlighederne er herskabslejligheder med højt til loftet i gammel stil og med charme. Til ejendommen hører en ugeneret have til fri afbenyttelse for beboerne. Der er udhus samt kælderrum til begge lejlighederne til cykler eller andet man ønsker skal være i tørvejr. Lejlighederne, der begge har god indretning med masser af lysindfald, er i pæn stand med bl.a. nye badeværelser og køkkener. Ejendommen ligger centralt i Slagelse med kun 7 minutters gang til indkøbsmulighed, og små 5 minutters gang til stationen. I forbindelse med at ejendommen har gennemgået en større renovering fra kælder til kvist, er lejlighederne omdannet til ejerlejligheder. Horndrup Ejendomme ejer begge ejerlejligheder.